Livet er for kort til KEDELIGE PRÆSENTATIONER...
Send mig en email
  • Bryd rammen
  • Køb bogen
    • Aldrig mere kedelige PowerPoints_selvstudie ekursus i præsentationsteknik
    • 20 minutters video feedback paa din praesentation
    • PowerPoint rådgivning - Claus Handberg
    • Præsentationsteknik Foredrag - Claus Handberg
    • Online Foredrag - Claus Handberg
    • PowerPoint font guide - Claus Handberg
    • Anmeldelser af Bryd rammen
    • Lektørudtalelse DBC
    • Betalingssikkerhed
  • Mød forfatteren
  • Spørgsmål og svar
  • Artikler
    • 3 apps der gør dine video meget bedre
    • PowerPoint der fænger
    • Spar tid med PowerPoint
    • Perfekt farvepalet til din præsentation
    • PowerPoint udfordring
    • Gratis ebog powerpoint
    • powerpoint inspiration - SlideShare
    • Powerpoint design videoer
    • Præsentation vs Dokument
    • 5 tip til indledning af præsentation
    • 7 simple tip til PowerPoint
    • Logo slide
    • Video i PowerPoint
    • PowerPoint genveje
    • Jeg skal holde en præsentation
    • Udnyt din præsentation
    • 5 grader visuel effekt
    • Den gode afslutning
    • PowerPoint nødhjælp
    • Død over 2 minutters reglen
    • Design din ppt figur
    • Video med PowerPoint
    • Overbevis dine kollegaer
    • Foredelse af dit budskab
    • Har du lavet dine egne numre
    • iPod som MS ville designe den
    • Undgå font-katastrofen i PowerPoint
    • Præsentation Forsiden
    • SlideDog
    • Relevante bøger…
    • 5 måder at øve præsentationer…
    • 7 turboladere til din kreativitet…
    • Bullet punkter kan være OK
    • Den fantastiske B-knap
    • Forbered dig på spørgsmål og bekymringer
    • Yoda og Ingvar Kamprad - og hvad de har at gøre med PowerPoint
    • Ny bog bryder med kedelige præsentationer
    • Digital værktøjskasse
    • PPT artikler fra medier
  • Bonus
  • Gratis kursus PowerPoint
  • kursus PowerPoint

Hvordan afslutter jeg min PowerPoint præsentation?

... på den rigtige måde.

Af PowerPoint specialist Claus Handberg
PowerPoint - afslut din præsentationDen gode afslutning - kommunikation i praksis
Spørgsmålet kommer ofte fra en eller flere deltagere når jeg afholder mine kurser i præsentationsteknik. Og det er ganske relevant, for hvordan du afrunder og afslutter din præsentation er bestemt vigtig.

Derfor må jeg også indrømme at jeg krummer tæer hver gang jeg høre en formidler der afslutter sin præsentation med et ikke imponerende ”Det var alt hvad jeg havde” eller ”Er der nogen spørgsmål?”

Jeg tror desværre at mange formidlere afslutter med denne typer af sætninger, fordi de nu er nået til vejs ende – og pludselig går det op for dem at deres publikum ikke har opdaget at de er færdige med præsentationen. Men denne type af afslutninger for blot din præsentation til at ’fise ud i sandet’ – og det er jo ærgerligt når du i virkeligheden gerne vil sende publikum ud af lokalet med et ordentlig brag!

Vil du have gratis inspiration til din præsentation ??

* indicates required
Close

Hvad skal der så stå på den sidste slide i præsentationen?

Bestemt noget der er værd at bruge et par tanker på – især fordi at den sidste slide (og den første) ofte bliver stående på skærmen eller lærredet i længere tid mens mødelederen runder af, publikum bryder op og forlader lokalet eller mens de henter vand og kaffe til næste indlæg…

Så hvad skal der være på skærmen når du afslutter din præsentation? Skriver du ”Tak for i dag”, ”Spørgsmål?” eller ”Slut!” ??

Det er et rigtig godt spørgsmål – og da jeg reflekterede over det, kunne jeg sagtens komme i tanke om en række præsentationer hvor jeg som formidler har lukket og slukket med en tam slide, der bestemt ikke sendte publikum af sted med et brag. Jeg har bl.a. været flittig bruger af en afsluttende slide med teksten ”Tak”. Jo jo, jeg ved godt at jeg samtidig brugte tiden på at samle op på indholdet i præsentationen, men jeg kunne ha’ gjort det væsentligt bedre!

Mit bud er at du skal bruge din sidste slide i præsentationen til at levere dit nøglebudskab og gøre det på en måde der sender dit publikum af sted motiveret og inspireret.

Men hvad så med alle de andre budskaber jeg også gerne vil have med i min afslutning? Dem skal du naturligvis også ha’ tænkt ind – og derfor skal du planlægge din afslutning som en serie af slides.

Det starter med en plan for slutningen….

Når du i din planlægning af din præsentation (for du starter jo altid med at planlægge ikk??) har fået styr på dit hovedbudskab og hvordan du skal vinkle det ift. Publikum – så tag stilling til hvordan du vil afslutte din præsentation. 
Musikken kan lære os meget om gode afslutningerFoto: Wonker
Lad os bruge musikkens verden som eksempel. Tror du det er fuldstændig tilfældigt hvilken rækkefølge dit ynglingsband spiller deres sange i når de optræder live? Nej vel. Der er lagt gode overvejelser i hvad der skal være åbningsnummeret (til at sætte koncerten igang) og helt sikkert også hvad der skal være afslutningen og klimakset på koncerten - for slet ikke at tale om hvilke numre der så skal spilles som ekstranumre... For mit eget vedkommende må jeg sige at en middelmådig koncert kan reddes med 3 velvalgte numre til at runde af på - så går jeg ofte fra koncerten med et smil og lyst til at komme tilbage. En koncert handler om 'performance', om at levere, om at komme ud over scenekanten, om at skabe et minde der brænder sig fast - præcis ligesom din præsentation.

Find ud af hvad der skal være din sidste sætning inden du siger ”tak”. Lad det sidste du vil sige være det første du planlægger. Skriv det ned, men husk at hold det i almindelige ord, som i en almindelig samtale. Alt for mange ender med en afslutning der bære præg af ”Corporate tale”, som aldrig bliver helt rigtig at lytte til når det kommer ud af munden på dig.

5 bud på afslutninger der virker...

Her kommer 5 bud på forskellige retninger du kan tage med din afslutning – du kan naturligvis også frit kombinere dele fra dem, så du rammer en afslutning der passer præcis til det budskab du vil formidle.

1) Den opsamlende afslutning:

Din afsluttende sætning skal indkapsle esensen af det du har sagt uden blot at lave en mekanisk gentagelse af dine pointer. 
Husk gerne at give dit publikum et tegn på at nu er afslutningen på vej – det er en simpel opmærksomhedsknap som skærper deres opmærksomhed frem mod din afslutning. F.eks.  kig ud over dit publikum – tag en dyb indånding og sig noget i retningen af ”for at konkludere…”, ”lad os prøve at samle op…” eller ”lad os se hvordan vi kommer videre herfra…”.


2) Den simple afslutning:

Kog dit budskab ned i én simpel sætning og lad dine afsluttende ord være simple og lette at huske. Tænk – hvis mit budskab skulle printes på en t-shirt hvad skulle der så stå (læs: siges)
Når du genne hele præsentationen ved at du har en stærk ’punch-line’ afslutning, vil du automatisk tale med større overbevisning, hvilket gør det letter for dig at give din stemme gennemslagskraft og styrke dit budskab.


3) Den retningsvisende afslutning:

Sørg for at dit afsluttende budskab bliver sagt på en måde så det ikke er til at tage fejl af. Lad det stå fuldstændig klart for dit publikum hvad de nu skal gøre som det næste. Vær ikke bange for at være præcis, der er en grund til at man i markedsføring arbejder med et begreb der hedder "call-to-action" - en afsluttende sætning i reklamer der klart fortæller modtagere hvad afsenderen gerne vil have at de skal gøre når de har læst budskabet. På samme måde skal du sende dit publikum afsted med et klart billede på nethinden der fortæller dem hvad de nu skal gøre.


4) Den overraskende afslutning:

Lad din afslutning indeholde et overraskelsesmoment. At slutte af med et brag og samtidig gøre noget uventet og overraskende – på den gode måde (du skal overraske ikke forskrække…).

5) Det ultimative fokus:

Skab fuld fokus på dig og din planlagte afslutning. Prøv at slutte med blank skærm – ikke i overført betydning, men med et lærred helt uden billede eller tekst. Det letteste måde at gøre dette på er ved at bruge CTR+B knappen (læs denne artikel "Den fantastiske B-knap" hvis du ikke ved hvad jeg taler om).
En blank skærm ændre fuldstændig stemningen i mødelokalet og sender alt fokus direkte mod dig og dit afsluttende budskab.


P.S. 
Vidste du at vi mennesker er langt bedre til at huske indledninger og afslutninger end ’det’ i midten? Brug det i din præsentation ved at dele dit materiale op i afsnit så du får flere indledninger og afslutninger gennem din præsentation.

C.H.

Vil du lære mere om hvordan dine præsentationer bliver set, hørt og husket?
Min bog - Bryd rammen - livet er for kort til kedelige præsentationer - viser dig hvordan.

I bogen tager jeg dig skridt for skridt gennem din forberedelse, fremstilling og fremlæggelse af dit budskab. Det er en interaktiv drejebog til at lave præsentationer på en spændende, fængende og ikke mindst effektiv måde. 

Bogen indeholder også en række links til bonusmaterialer (videoer, skabeloner, eksempler på præsentationer...), der tager dig fra et teoretisk udgangspunkt til helt praktiske elementer, du kan bruge her og nu i din næste præsentation.

Den er baseret på mine egne erfaringer og fejl, samt en række af de inspirationskilder jeg selv benytter mig af.

Du kan købe bogen her...

Interaktiv bog om præsentationsteknik og PowerPoint

Skriv dig op til at modtage opdateringer når der er ny viden på disse sider - klik her....
Det er gratis, uforpligtende og du kan til enhver tid afmelde lige så let som tilmeldingen :-)
Gratis powerpoint design
Email updates når der er ny frisk viden
Bryd rammen - visuel præsentationsteknik
Aldrig mere kedelige PowerPoint præsentationer - praktisk håndbog der guider dig til effektive visuelle præsentationer.





Spørg Claus Handberg til råds om visuel præsentationsteknik
Kontakt-  Om VisusPublishing-  Sitemap-
Forside - Bogen "Bryd rammen" - PowerPoint rådgivning - Anmeldelser - Claus Handberg - Spørgsmål og svar - Artikler - Bonus materiale
© VisusPublishing – Hybenvænget 5 – 7480 Vildbjerg – Tlf. 31458200 – All Rights Reserved